onsdag den 22. juli 2015


Dagens første meter gik via en lille bro over Göta Kanalen.
Her er den ganske smal, men alligevel er der en livlig trafik af lystbåde, som kræver åbning af broen mange gange i løbet af dagen. men vel nok mest i sommerferietiden.


Dagens første kilometer gik ret trægt, og vejret startede gråt og blæsende.
Det føltes som flere evigheder var gået, da vi nåede rutens første kirke/tisse stop ved kirken i Sätra.
Der blev guffet chokolade og drukket vædske, og med begyndene opklaring, der fik solen frem, kom energien lige så stille igen.
Også vinden, der med vores kursændring mod nord lagde sig pænt i ryggen, gav hjælp til at komme fremad. Vejene var gode, men også "beriget" med nogle gode bakker. Det betød dog ikke så meget, da den kraftige medvind gav en hjælpende hånd :)


Det var helt sommerligt da vi var hen på dagen var nået op til Finnerödja.
Vi holdt ind ved ICA, som i mange småbyer minder om en blanding af en dagligbrugs og en god gammeldags købmand.
Der blev provianteret og guffet lidt frugt og ikke mindst hvilet ben og slikket sol, inden turen gik videre igen.


Åtorp, en mindre by i den nordligste ende af søen Skagern, gav anledning til dagens sidste store pause.
Her blev der mulighed for at få serveret kaffe i en hyggelig café, og lavet fotoopstilling på byens flotte stenbro (Fakta : HER).
Vi fortsatte yderligere en times tid og endte ved en badestrand i Rudskoga, ved søens vestlige bred. Her kom vi til at benytte "Allemansretten", og overnattede på en stor privat grund, som ejeren inviterede os til at benytte for natten.
Vi kravlede i teltet med godt 100 kilometer kørt hen over dagen.....